Samarbejdsproblemer

Samarbejdsproblemer er et lidt bredt begreb, som beskriver et scenarie, hvor du har en leder eller en kollega, som du har negative udfordringer med. Det kan fx være konkrete, faglige ting, som I ikke er enige om, eller det kan være af mere psykologisk karakter. Det giver sig selv, at det fortrinsvis er på det psykologiske område, jeg kan byde ind. Man skal bestemt ikke undervurdere den negative betydning af at møde ind til vedvarende samarbejdsproblemer. Kortvarige, forbigående problemer kommer ingen af os udenom, men bliver det ved, er man i fare for at udvikle de samme symptomer, som beskrevet i afsnittet om stress.

Det er meget sjældent, at jeg går direkte ind og blander mig i en samarbejdskonflikt. Dette vil meget ofte virke mere forstyrrende end reelt problemløsende, da jeg så vil blive en aktiv part i konflikten, hvilket typisk vil resultere i at konfliktniveauet optrappes. Derimod kan jeg bidrage som ekstern sparringspartner for dig - uanset om du befinder dig på leder - eller medarbejdersiden. Vi vil i vores
samarbejde ikke spille det velkendte “blame-game” - det får du ikke meget ud af på længere sigt. Vi vil derimod sigte efter at styrke dig mentalt, så du får mere overskud til at finde reelle løsninger.

Book en tid

Book en tid

Lad os finde en tid i kalenderen.

Leveret af