psykisk arbejdsmiljø

Vi mennesker er som udgangspunkt temmelig robuste. Allerede ved fødslen gennemlever vi alverdens trængsler, og overlever vi denne ultimative udfordring, må man vel sige at vi har klaret cuttet. Så mennesket som sådan kan holde til megen belastning uden at gå til grunde.

Der er dog en særlig type belastning, det normaltfungerende menneske ikke er gearet til at modstå over længere tid, nemlig usunde relationer og ensomhed. Det gælder både i privatlivet og i arbejdslivet. Vi er flokdyr og har et medfødt behov for at høre til. Hvis vi på arbejdspladsen fx er udsat for mobning - og mobning findes i mange former - så vil det have stor negativ betydning for vores følelsesmæssige og mentale stabilitet. At føle sig udstødt af flokken har massive konsekvenser for vores trivsel.

Jo hurtigere og jo mere effektivt, der skrides ind overfor dårligt psykisk arbejdsmiljø, jo bedre. Mange mennesker erkender ikke at de befinder sig i et usundt relationelt miljø, blandt andet fordi det paradoksalt nok opleves som skamfuldt. En af mine opgaver er at hjælpe dig med at undersøge om dine relationer er sunde. Og hvis ikke, så at bidrage til at du navigerer mest hensigtsmæssigt i forhold til din faktiske situation.

Book en tid

Book en tid

Lad os finde en tid i kalenderen.

Leveret af